fredag den 16. november 2012

Årets første julegave og en lille ferie

Så blev jeg færdig med dette års første julegave. Det sjove ved denne gave er, at jeg ikke kender modtageren. Min kollega er tilknyttet en familie, som ikke har så mange midler i hverdagen. Hun har fået denne skønne ide, at lave en pakkekalender til barnet i familien, som er 3 år. Hun har derfor spurgt venner og familie, om de ville give en lille gave til denne kaldender, her er mit bidrag så. Jeg håber den passer, og har i hvert fald været sjov at lave - og så endda af rester....



Det er lidt mystisk at strikke til en, man aldrig har mødt, og aner ikke det mindste om højde og drøjde passer... Men krydser fingre, og synes min kollega gør et fantastisk stykke arbejde!!!

Jeg har en lidt forsinket efterårsferie i denne uge, og har brugt den til flere kreative projekter, mere om det senere. Men søndag eftermiddag tog manden og jeg i et skønt sommerhus i Fjand nær Vesterhavet. Vi havde pakket bilen med gode film, tæpper, et par gode bøffer, en slaske vin, og så selvfølgelig strikketøjet! Vi fik tændt op i brændeovnen ved ankomsten, og det hjalp hurtigt på de 12 grader der var i stuen. Vi har brugt to dage på at rå-hygge.
Til min store skræk havde jeg glemt min taske derhjemme, så vi havde ingen penge overhovedet (til min store ærgelse, da Fjand gårdbutik bestemt er et besøg værd:O( ). Men heldigvis er en gåtur ved Vesterhavet jo gratis. Ligesom en gåtur med manden og en solnedgang også er. Ved Vesterhavet fandt vi nogle køer (altså ikke dem man laver til bøffer, men de der sten med hul i). Min mor har altid været god til at finde dem, og har lært mig, at de betyder held. Vi fandt tre, og jeg synes de skulle bruges til noget, derfor har jeg sat dem på en stor, sammen med nogle perler. Så håber jeg det giver lidt held i hjemmet. -og det kan man vel sige de gør, for jeg havde nul huller hos tandlægen i dag, og jeg har vundet 540,- i lotteriet... hi hi...


2 kommentarer:

  1. Tillykke med den nys fundne lykke. Må den følge dig godt ind i det nye år.

    Hvor er det sødt af dig, at strikke til den lille pige. Jeg håber den passer som fod i hose.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  2. Takker... Jeg krydser også fingre... Men aner ikke engang hvor de bor henne eller hvem de er...

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...