Viser opslag med etiketten landbrug. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten landbrug. Vis alle opslag

søndag den 2. oktober 2011

Bondemanden, han har altid travlt....

På sin bondegård... Jeg kan godt fornemme, at mange af de ting jeg lavet handler om bondegårdens dyr... hmmm, hvordan mon det kan være.
Nå, men i hvert fald blev jeg færdig med min lille hemmelighed. Vil gerne byde Maren-ko velkommen til verden!
Hun er lavet efter et mønster fra Stof og stil, og ellers har jeg brugt div. stofrester jeg har. Desuden har jeg lavet hendes næsebor om, så de er mere realistiske, ligeledes er halen lavet lidt om. -Og så har Maren selvfølgelig fået et "øremærke" i hvert øre, som køer jo skal have nu om dage!!!
I en af Marens fødder er der en plastikpose, én er det plastgranulat og de sidste to er fyldt med vat. Der er også plastik i maven og i ørene, så der er lidt at gå på opdagelse i.
Modtagerene af Maren er en venindes vidunderlige tvillingepar, som jeg tidligere også har lavet dette til. De skulle døbes i dag, i dette vidunderlige solskin! Den ene af drengene havde endda min gamle dåbskjole på, det var lidt sjovt. Jeg var selv med til at give ham den på,-det var han nu ikke så glad for! -Men han kunne nemt trøstes og overtales;O) Drengene sov forøvrigt gennem det meste af dåben!
De fik Maren i går, og hun blev godt modtaget i hendes nu familie, og blev da straks taget i brug!!! -Skønt

Jeg synes igen ugen er gået hurtig. Fåret Fiona er også ved at få en kammerat, det er koen Jensine, som jeg er ved at hækle. Hende kan i nok se senere på ugen. -hvis jeg klare ugens andre udfordringer! Kæresten har nemlig fået nyt arbejde (STORT TILLYKKE!) Men det betyder at jeg selv skal til at lave mad herhjemme, og jeg var rigtig dårlig for 2½ år siden, da vi flyttede sammen, siden har Kæresten lavet maden. Men nu skal jeg så prøve igen... -det bliver lidt spændende!

I aften skal vi også på landet. Min kære fader har fødselsdag i morgen, og skal de fejres lidt. Desværre er hans gave ikke kommet endnu, så den må han vente med, og nyde vores tilstedeværelse;O)

Håber i har haft en god weekend! -god uge 40 til jer...

søndag den 25. september 2011

Tiden flyver...

Jeg synes simpelthen, at ugen og weekenden er fløjet af sted. -Kender i godt det? Hvor blev tiden af??? Nå men den kommer jo ikke tilbage selvom man brokker sig, så det lader jeg være med. ;O)
Som jeg skrev i sidste indlæg, skulle vi på landet og leget med de store køer. I den anledning vil jeg gerne præsentere en helt speciel fyr for jer. Mød Alfred...
Alfred blev født i december sidste år, og er en blanding mellem Charolais og Galloway (-hvis det siger jer noget?!) Det er en stor hvid kødkvægsrace og en mindre, og i dette tilfælde sort med hvidt bælte, race. Dette giver de sødeste muse-grå kalve, med pjusket hår. Alfred var desværre så uheldig, af han som hel lille mistede sin mor, og skulle derfor flaskes op. Dette er lykkedes rigtig godt, og selvom Alfred er den mindste i flokken, klarer han sig rigtig godt!!!

Jeg har som sagt være ude og lege med Alfred og hans "venner", så har ikke haft tid til så meget kreativt. Men lidt er der da shoppet i genbrugen (muligvid fundet lidt til en evt. Give Away, er jo helt tosset med sådan nogle!!), og min veninde og jeg vovede os uden for Herning og til Videbæk for at besøge en stofbutik. Det var jo som at komme i tivoli! en masse billigt stof, i deres reste-rum fristede os, og selvbeherskelse var en svær disciplin. Jeg er blevet vild med ONION-mønstre, og fik sådan med hjem. Indtil videre er det blevet til et par fine sorte bukser, et par Berberbukser og en fin karrygul trøje (som desværre blev for lille, men put, jeg fik næsten 6 meter stof til 100 kr. så prøver bare igen;O))











I eftermiddags har vi været til fødselsdag. Vi fik en masse god mad, og hygge med familien - skønt! Så resten af aftenen står på sofahygge og nem aftensmad!


Håber i har haft en rigtig god weekend!!! -ses
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...