lørdag den 31. december 2011

Puha... det var vist 'juleræs'....?

Jeg skrev i sidste indlæg, at jeg muligvis var lidt i tidsnød, hvad angår færdiggørelse af hjemmelavede julegaver. -Det var vist en behersket underdrivelse af større karakter!!! Puha jeg fik travlt.
De halvfærdig-hjemmestrikkede bukser til dukke-Eva blev hurtig trævlet op, og jeg fandt en nem opskrift på en hue i stedet. Men tiden var knap. For gaven til Kæresten skulle også være færdig (mere om den lidt senere)...
Heldigvis arbejder jeg på et skønt lille plejehjem, med en dejlig flok frivillige, som kommer og hygger omkring beboerne. Der kommer bl.a. en sød dame, som ofte sidder og strikker mens hun sludrer med nogle af de damer, som bor på hjemmet. Hun tilbød d. 22. dec at strikke lidt for mig, da jeg tilfældigvis havde mit strikketøj med. Jeg sagde selvfølgelig tusind tak, for ellers kunne jeg simpelthen ikke nå færdig!
Jeg har så købt nogle strømpebukser til Eva i stedet for de bukser hun jo ikke fik. Resultatet ses her til venstre. Jeg er egentlig meget tilfreds;O)
Til højre er Eva i den kjole hun (og morfar) fik sidste år i julegave, og med den nissehue som jeg strikkede til morfar i kalendergave.

Gaven til kæresten var hjemmestrikkede hjemmesko, og nu tænker i sikker, at jeg er verdens værste kæreste. Men han havde altså selv ønsket lige nøjagtig de her slags!!! -og de er taget i brug!
Men jeg havde en krise halvvejs igennem projektet. Da jeg opdagede jeg kun have bestilt garn til 2/3 del af skoene!!! UPS, hvordan havde jeg lige misset det?
Garnet er bestilt fra tanterne, så så tæt på jul, kunne jeg sikkert ikke få tilsendt nyt... Så var gode råd dyre! Den lokale garnbutik i Herning solgte ikke drops-garn, som det jo er. Så jeg fandt en lille butik en en lille by uden for Herning. Men da jeg var på vej dertil efter arbejde, havde jeg åbenbart glemt min pung. Men d. 20. dec lykkedes det mig at få fat i garnet.
Heldigvis har kæresten arbejdet en del op til jul, så jeg havde mange aftener jeg var alene hjemme!!! -og efter en filtning i mors vaskemaskine, måtte min kære fader sidde model, da han også har en str. 45 i fødder... Men skoene passede ikke! -Gisp, vi skrev altså d. 22. dec nu.
Så min kære moder filtede dem en ekstra gang d. 23. dec, og da kæresten og jeg ankom juleaften, måtte jeg komme med en god undskyldning for at være lidt alene så jeg kunne få dem pakket ind inden de skulle under træet. Panik panik... Men alt lykkedes, og vi havde en meget hyggelig og god juleaften!


Udover de hjemmestrikkede gaver har jeg også lavet perleskåle og LP-skåle til familien, samt den føromtalte vest til min mor. Næste år vil jeg starte i bedre tid, eller lave færre gaver!?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...