lørdag den 5. november 2011

Kreative dage, -og uge...


Jeg var i sidste weekend til kreative dage i Fredericia. Det var første gang jeg var det. Men må sige, at det bestemt ikke er sidste gang! For hold da op en 'bombe' af kreative idéer og inspiration jeg fik!!! Jeg havde fyldt Tulle (min skoda) op med tre skønne veninder, og så gik turen eller fra Herning og syd på søndag morgen...  Sent på eftermiddagen landede vi i Herning igen. Trætte, men mange oplevelser rigere... For mig var det helt specielt at møde Karen, Mia og Tina på deres flotte stand, hvor Carina og jeg hentede vores små blogger-skilte. Nu vil jeg jo betegne mig selv som 'ny' i denne blog-verden, og derfor var det rigtig sjovt, at møde nogle søde piger, som, efter min mening, er gamle og erfarne i denne verden!!

Der kom selvfølgelig også lidt godter med hjem. Jeg var meget glad for Tante Grøns stand, og her blev der brugt lidt penge på garn, både til julegave idéer og lidt til mig selv. Tinas bog skulle selvfølgelig med hjem. Og så er jeg helt faldet for  det garn med alle regnbuens farver, så det kom også lige med hjem;O)

Inden jeg tog af sted havde jeg en hygge-eftermiddag/aften med Carina, vi "legede" med perler, og det blev der et par armbånd ud af. Carina fik den første jeg lavede, selvom jeg troede det var til mig selv, -men sådan kan man jo blive klogere... hi hi... Så lavede jeg et til hendes skønne søn, mens hun lavede et til hendes datter. Efterfølgende har jeg så lavet et armbånd mere til mig, som jeg indtil videre har fået lov til at beholde;O)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...