tirsdag den 18. oktober 2011

Blogaward...

Wauw... Jeg har fået en blogaward.... Ved slet ikke helt hvad jeg skal gøre af mig selv, for er meget beæret, men samtidig føler jeg slet ikke, at jeg har fortjent den!

-Jeg får jo slet ikke lavet noget for tiden. Efteråret har helt suget energien ud af mig, og jeg er bare træt træt træt når jeg kommer hjem fra arbejde...
Men vil nu stadig sige Tusind tak til Carina, som har givet mig denne award. Det kan virkelig anbefales at kigge forbi hende blog, hun er en kreativ tornado! -og jeg er dybt fascineret over hendes kreative evner! Samtidig skal det jo også siges, at hun er en kær veninde, som jeg holder meget af. (så er nok ikke så objektiv i min beskrivelse af hende;O)

Egentlig er det nogle dage siden jeg fik denne award, men jeg har, som nævnt tidligere, ikke haft energien til at udføre de forpligtigelser som følger med. Så jeg håber i bærer lidt over med mig!

Når man modtager denne award, skal man:
1. Takke den der har givet dig awarden
2. Give awarden videre til 8 blogs du har opdaget for nyligt (her slap min energi lidt op, håber i kan 'nøjes' med 5 fantastiske)
3. Fortælle 8 ting om dig selv!!!

1. Carina er takket i den virkelig verden med et stort knus og ovenfor (-og en lille gave, som hun endnu ikke kender til).

2. Jeg har valgt at give denne award videre tilfølgende bloggere:

Søs: en fantastisk varm og stærk sjæl, som skriver om sin familie og de kreative projekter som hun kaster sig ud i. Jeg har stor respekt for denne dejlige pige, som også er en højt elsket veninde!

Natanja: som deler sin forunderlige verden og hverdagens glæder. Kig forbi og få et varm smil!

Retro Rejen: Jeg er vild med navnet på bloggen, og bliver meget inspireret her! Se bl.a. hendes lækre give away!

Gitte: som også går op i genbrug. jeg kan varmt anbefale at kigge på hendes pull tabs projekt!

Sidst men ikke mindst vil jeg tildele en award til den første blog jeg så (ved godt det ikke helt er efter reglerne, sorry). Her er frøet, som med tiden fik mig inspireret til at blogge:

Sara: En fantastisk blog med farver og mønstre! se de sjove dyr, de flotte broderier og alle hendes nye projekter! wow, siger jeg bare....

Tillykke til jer ;O)

Til punkt 3: 8 Ting om mig.... bum bum...

1. Jeg er en meget åben-mundet pige, som ofte taler før jeg tænker. Dette kan lede til nogle ret uheldige situationer, og jeg øver mig på at tale mindre og tænke mere. (men tror måske det er arveligt?)

2. Min far ville, at jeg skulle kunne tale vestjysk inden jeg flyttede hjemmefra. -Det er nogenlunde lykkes, til stor morskab for nye venner, men de kan da nogenlunde forstå mig;O)

3. Jeg fik jagtegn da jeg var 16 år, og havde skudt flugtskydning nogle år forinden da (er dog stoppet nu).

4. Jeg kan sætte håret på en stor ko, når den skal til dyreskue. Men jeg er en klovn til at sætte mit eget hår!

5. Jeg er et rodehoved!!!

6. Jeg er bange for edderkopper!!!!?

7. Jeg er klart et hundemenneske, og er faktisk lidt utryg ved katte.

8. Jeg dyrker skovjordbær i min vindueskarm, som har fået bladlus (altså jordbærerne) hvad gør jeg ved dem?

Nu vil jeg skynde mig at sende awarden videre...
God aften til jer alle...

2 kommentarer:

  1. Hej med dig :) Jeg er glad for, at du tænkte på mig. Men jeg takker pænt nej tak, da jeg er en award-fri blog :) Knus Gitte

    SvarSlet
  2. Hvor er det bare super sødt af dig - men jeg er desværre også en award-fri blog.

    Men din tanke varmer :)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...